Vedtægter

for

Grundejerforeningen Slettebjerget nr. 68 til nr. 95.



§ 1 - NAVN

§ 2 - MEDLEMMER

§ 2a - INDMELDELSE

§ 3 - FORMÅL

§ 4 - GENERALFORSAMLING

§ 4a - ORDINÆR GENERALFORSAMLING

§ 4b - EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

§ 4c - AFSTEMNING

§ 4d - STEMMERET

§ 5 - BIDRAG

§ 6 - BESTYRELSE

§ 7 - BESTYRELSESMØDE

§ 8 - TEGNINGSBERETTIGELSE

§ 9 - REGNSKAB

§ 10 – SÆRLIGE BESTEMMELSER



§ 1 - NAVN

Foreningens navn er ”Grundejerforeningen Slettebjerget nr. 68 til nr. 95” og omfatter klyngehuse med nævnte nr. i Ny Hammersholt by, Nr. Herlev sogn. Foreningens hjemsted er Hillerød Retskreds, hvorunder den i enhver henseende hører.


§ 2 - MEDLEMMER

De til enhver tid værende ejere af de 28 ejendomme, matr. nr. 9 dq - 9 dø og 9 ea - 9 er, alle af Hammerholt by, Nr. Herlev sogn, som ved overtagelsen af ejendommene har forpligtet sig hertil, jf. den ejendommene tinglyste deklaration stk. 1.

Der kræves et medlemskab pr. matr.nr.

Alle medlemmer optages med de samme rettigheder og for­pligtelser. Medlemmerne er underkastede nærværende grundejerforenings til enhver tid gældende vedtægter.

Ved afhændelse af en ejendom indtræder den nye ejer i den gamle ejers rettigheder og forpligtelser. Ved salget pålægges det sælgeren udtrykkeligt at henlede købers opmærksomhed på den ovenfor nævnte, på ejendommene tingly­ste deklaration samt på nærværende grundejerforenings til enhver tid gældende vedtægter.


§ 2a - INDMELDELSE

Registrering af medlemskab sker ved henvendelse til be­styrelsen.


§ 3 - FORMÅL

Grundejerforeningens formål og opgave er at varetage medlemmernes fælles interesser vedrørende de ejendomme og fællesarealer, der hører under foreningens område, samt drift og vedligeholdelse af disse, og i det omfang det er muligt at holde sig orienteret om de forhold, der kan have betydning for foreningens medlernmer.


§ 4 - GENERALFORSAMLING

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.


§ 4a - ORDINÆR GENERALFORSAMLING

ORDINÆR generalforsamling afholdes hvert år i februar måned. Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være bestyrelsen i hænde senest den 10. Januar.

Generalforsamlingen indkaldes skriftligt til hver enkelt matr.nr. af bestyrelsen med mindst 21 dages varsel, bilagt det reviderede regnskab, dagsorden m.v.

Forslag, der ikke er optagne på dagsordenen, kan ikke sættes under afstemning. På den ordinære generalforsam­ling behandles følgende punkter:

1.  Valg af dirigent.
2.  Formandens beretning for det forløbne år.
3.  Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
4.  Forslag fra medlemmerne.
5.  Forslag fra bestyrelsen, herunder fastsættelse af indskyd og kontingent, samt vedtagelse af budget.
6.  Valg af bestyrelsesmedlemmer.
7.  Valg af suppleanter.
8.  Valg af revisor og suppleant for samme.
9.  Eventuelt.

Alle valg gælder for 2 år, idet der hvert år afgår af­vekslende 2 eller 3 medlemmer af bestyrelsen. Bestyrelsen afgør selv, hvem der afgår det første år. Formanden er dog valgt for 2 år. Genvalg kan finde sted.


§ 4b - EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

EKSTRAORDINÆR generalforsamling indkaldes på samme måde og med samme frist som den ordinære og afholdes så ofte som bestyrelsen finder det nødvendigt, eller efter at mindst l/4 af foreningens medlemmer til bestyrelsen ind­giver skriftlig, motiveret begæring med angivelse af dagsordenen for den ekstraordinære generalforsamling.

Når sådan begæring er indgivet til bestyrelsen, skal ge­neralforsamling afholdes inden 6 uger efter dennes fremsendelse. Hvis ikke mindst 3/4 af de medlemmer, der har ønsket den ekstraordinære generalforsamling indkaldt, er til stede på generalforsamlingen, kan dagsordenen nægtes behandlet.


§ 4c - AFSTEMNING

På generalforsamlingen vedtages forslagene med simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er forslaget forkastet.

Ved vedtætsændringer og ved beslutninger, der kræver økonomiske indbetalinger udover administrationskontingentet, kræves dog kvalificeret flertal på 3/4 af de på en generalforsamling fremmødte medlemmer, jf. deklarationens stk. 2, pkt. 2.

De på generalforsamlingen vedtagne beslutninger indføres i foreningens referat, der underskrives af dirigenten og bestyrelsen.


§ 4d - STEMMERET

På grundejerforeningens generalforsamlinger har hvert matr.nr. to stemmer. Et medlem kan lade sig repræsentere ved skriftlig fuldmagt.

Stemmeafgivning er ikke skriftlig, med mindre et medlem forlanger det. Både stemmeret og valgbarhed fortabes, såfremt en restance til foreningen ikke er betalt senest 8 dage før en generalforsamling.


§ 5 - BIDRAG

Ved indmeldelsen betaler hvert medlem et INDSKUD, hvis størrelse fastsættes pa generalforsamlingen, jf. § 4a.

Til foreningens drift og administration opkræves et ÅRLIGT KONTINGENT pr. matr.nr., hvis størrelse fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling, jf. § 4a. Opkrævninger af kontingent skal være udsendt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse. Ind­betaling sker på foreningens postgirokonto. Postkvittering gælder som medlemskort.

Restancer over 2 måneder indgives - efter at medlemmet er adviseret herom - til incasso. Er et medlem utilfreds med bestyrelsens afgørelse med hensyn til incassoforretning vedrørende kontingent eller andet til foreningen skyldigt beløb, kan afgørelsen indankes for den første generalforsamling, hvis afgørelse er endelig.

Hvis grundejerforeningens driftsudgifter skulle overstige indtægterne af det årlige kontingent, pålignes underskuddet de enkelte matr.nr. med lige store andele.


§ 6 - BESTYRELSE

Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, valgt på den ordinære generalforsamling blandt foreningens medlemmer.

Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer. Næstformanden skriver et referat over generalforsamlinger og bestyrelsesmøder. Bestyrelsen varetager den daglige ledelse af foreningens anliggender.


§ 7 - BESTYRELSESMØDE

Bestyrelsesmøder afholdes så ofte som et bestyrelsesmed­lem finder det fornødent.

Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer er til stede. På bestyrelsesmøder afgøres sagerne ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

Ved bestyrelsesmøder skrives referat, der underskrives af de tilstedeværende medlemmer.


§ 8 - TEGNINGSBERETTIGELSE

Foreningen tegnes i alle anliggender af 2 medlemmer af bestyrelsen, hvoraf et skal være formanden eller næstformanden.

Generalforsamlingsgodkendelse kræves til beslutninger, der kræver økonomiske forpligtigelser udover administrationskontingent.


§ 9 - REGNSKAB

Foreningens regnskabsår er kalenderåret, dog første år 1/11-1978 til 31/12-1979.

Regnskabet revideres af en revisor, der vælges af generalforsamlignen, jf. § 4a.

Revisor har ret og pligt til uanmeldt revision.

Revisor skal senest den 15. februar have regnskabet til revision.

Kassereren fører en a£ revisor autoriseret kassebog samt protokol over medlemmerne.

Kassereren drager omsorg for udsendelse af oprævninger, modtager indbetalinger og foretager nødvendige, mindre udbetalinger. Kassereren må til sin disposition kun have en mindre kassebeholdning - max. kr. 500,00. Foreningens øvrige midler skal indestå på foreningens bank-, sparekasse- eller girokonto. Beløb over 500,00 kr. må kun anvisses til udbetaling af kassereren og formanden i foreningen - i formandens fravær næstformanden.


§ 10 – SÆRLIGE BESTEMMELSER

Forekommer der spørgsmål, hvorom disse vedtægter intet foreskriver, er bestyrelsen pligtig efter bedste evne'og overbevisning at afgøre og løse disse, men skal dog fremlægge sagen til medlemmernes godkendelse ved først­ kommende generalforsamling. I særlige vigtige anliggender skal bestyrelsen indkalde til ekstraordinær general­forsamling.

Ovenstående vedtægter er vedtaget på den dertil indkaldte stiftende generalforsamling den 16. februar 1979, med efterfølgende ændringer vedtaget på den ordinære ge­neralforsamling den 6. april 1988.

Ċ
bv@nyhammersholt.dk,
29. maj 2013 14.06